Guide til medarbejdervaccination

Din arbejdsplads tilbyder dig en vaccination. Sådan kommer du nemt afsted.

Det tager få minutter, og du skal hverken betale eller udfylde noget. Her er præcis, hvad du skal gøre.

Hvilken vaccination skal du have?

Det afgør, hvordan du kommer i gang. De fleste vaccinationer klares direkte på apoteket. Skal du vaccineres mod spildevand, hepatitis (A, B eller A+B) eller inden en rejse, bestiller du først en telefonkonsultation.

Ingen samtale først

De fleste vaccinationer

Influenza, Covid-19, TBE, stivkrampe, lungebetændelse og flere. Du skal ikke tale med en rådgiver først. Find dit apotek og tjek, om de tilbyder drop in eller vil have, at du bestiller tid.

Det eneste du skal: Find dit apotek, se hvordan du kan blive vaccineret, og mød op.
Bestil telefonkonsultation

Visse vacciner kræver en forudgående samtale

Skal du vaccineres mod spildevandsrelaterede sygdomme, hepatitis (A, B eller A+B) eller i forbindelse med en rejse, taler du først kort med en rådgiver i telefonen.

Det eneste du skal: Bestil telefonkonsultation, så ringer vi dig op og planlægger resten.

Sådan bliver du vaccineret

  • Find dit lokale apotek og tjek, hvordan du kan blive vaccineretNogle apoteker tilbyder drop in, andre vil have, at du bestiller tid, inden du møder op. Det fremgår, når du finder dit apotek. Skal du vaccineres mod spildevandsrelaterede sygdomme, hepatitis (A, B eller A+B) eller i forbindelse med en rejse, skal du dog altid bestille en telefonkonsultation først, uanset apotek. Find apotek
  • Mød op på dit apotekHvornår du kan blive vaccineret, får du at vide af din arbejdsplads. På apoteket fremgår det, hvad du skal oplyse for at blive vaccineret.
  • Oplys virksomhedens navn og aftalenummerDem har du fået af din arbejdsplads. Vis også dit gule sundhedskort.
  • Bliv vaccineret af en certificeret vaccinatørSelve vaccinationen tager få minutter.
  • Vent 15 minutter, så er du færdigVi anbefaler et kort ophold til observation. Derefter fortsætter du din dag helt som normalt.

Husk at medbringe

  • Dit gule sundhedskort
  • Virksomhedens navn, som du oplyser på apoteket
  • Aftalenummer, som du har fået af din arbejdsplads

Stiller din arbejdsplads krav om anden dokumentation, får du det at vide på forhånd. Du skal ikke betale noget på apoteket. Det klares via aftalen med din arbejdsgiver.

Skal du have en af disse tre?

Så bestil en telefonkonsultation. En kort samtale sikrer, at du får det rigtige forløb.

Spildevand Hepatitis A, B eller A+B Rejsevaccination
Skal du vaccineres mod spildevandsrelaterede sygdomme, hepatitis (A, B eller A+B) eller i forbindelse med en rejse, skal du først gennemføre en kort telefonisk konsultation. Her gennemgår en af vores rådgivere dit behov og planlægger forløbet, inden du møder op på apoteket. Bestil telefonkonsultation, så ringer vi dig op.

Klar til at komme afsted?

Find dit nærmeste apotek, eller bestil en telefonkonsultation, hvis du skal have en af de tre vaccinationer ovenfor.

Vaccination på apoteket sker på delegation fra Medicals ApS.