Vaccination ved arbejde med kloak og spildevand

Arbejder jeres medarbejdere med kloak- eller spildevand? Så er spildevands vaccination ikke bare en anbefaling – det er en vigtig investering i sikkerhed og sundhed samt et krav fra Arbejdstilsynet.

Vi hjælper jer med at overholde gældende krav og sikrer, at jeres team er beskyttet mod smitterisici. Trygt, nemt og professionelt.

Spildevands vaccination af medarbejdere

Krav om spildevandsvaccination fra Arbejdstilsynet

Medarbejdere, der arbejder med eller omkring spildevand, kan blive udsat for skadelige bakterier og virus, som kan medføre sygdom. Smitten kan overføres via små sår, rifter eller ved håndtering af forurenet udstyr og overflader.

For at mindske denne risiko stiller Arbejdstilsynet krav om, at de relevante vaccinationer er givet, så medarbejderne er bedst muligt beskyttet i deres daglige arbejde.

Det er arbejdsgiverens ansvar at sikre, at alle medarbejdere, der kan blive eksponeret for spildevand, får tilbudt og modtager de nødvendige vaccinationer. Beskyttelsen skal løbende opretholdes, så arbejdet kan udføres uden unødig sundhedsrisiko.

Hvem er omfattet af reglerne?

Reglerne omfatter alle medarbejdere, der er i risiko for eksponering mod spildevand – uanset om kontakten er hyppig eller kun sker lejlighedsvis. Udover traditionelle roller som kloakarbejdere og personale på rensningsanlæg, bør følgende grupper også inkluderes:

  • Laboratoriepersonale, der analyserer spildevandsprøver – her gælder krav om vaccination mod hepatitis A, tetanus og polio, hvis arbejdet indebærer håndtering af prøver med mulig smittefare.
 
  • VVS- og installationsfolk, der arbejder på hospitaler, flygtningecentre eller andre institutioner med særlig smitterisiko – også selvom arbejdet normalt er kortvarigt, kan vaccination være nødvendig, afhængigt af risikovurdering.
 
  • Personale involveret i oprydning efter oversvømmelser eller skybrud, herunder beredskaber og rengøringsteam, der kan blive udsat for spildevand eller kloakvand i forbindelse med skader.

Fordele ved firmaaftale

At tilbyde spildevandsvaccination via vores firmaaftale til medarbejdere kan have flere fordele for virksomheden:

  • Hurtig opstart af arbejdet: Medarbejderen kan påbegynde arbejde med spildevand, så snart vedkommende er fuldt beskyttet mod stivkrampe, polio og hepatitis A. For langt de fleste betyder det, at man kan begynde arbejdet umiddelbart efter vaccinationen. I enkelte tilfælde, hvor børnevaccinationerne ikke er fulgt til ende, kan der være op til 2 ugers ventetid for fuld beskyttelse.

 
  • Nem og fleksibel proces: Det er nemt at komme i gang med spildevandsvaccination. Når aftalen er på plads, booker medarbejderen blot en telefonkonsultation med en af vores rådgivere. På det aftalte tidspunkt bliver medarbejderen ringet op, og der udarbejdes en individuel vaccinationsplan.

    Herefter kan medarbejderen få vaccinationerne på apoteket. Ved fremmøde oplyses den 9-cifrede kode, hvorefter vaccinationerne registreres direkte på virksomhedens konto. I modtager samlet faktura én gang om måneden.

Vacciner

Her får du en hurtig introduktion til hver af de tre vacciner i spildevandspakken, som medarbejdere med kontakt til spildevand bør være opmærksomme på.

Hepatitis A er en smitsom virussygdom, som angiver leveren. Sygdommen smitter bl.a.gennem forurent vand, som spildevand.

Vaccinationsprogram med 2 doser.

Interval

Anden dosis gives 6 måneder efter første dosis.

Dækning

Efter 1. dosis. Der opnås beskyttelse 8-14 dage efter vaccination, og beskyttelsen varer i 5 år.

Efter 2. dosis: Beskyttelsen varer i 30-40 år.

Stivkrampe er en alvorlig infektion, som opstår når bakterier trænger ind gennem sår, ofte fra jord eller forurenet vand, som spildevand.

Vaccinationsprogram med 3 doser.

Interval

Anden dosis gives 4 uger efter første dosis.

Tredje dosis gives efter 6-12 måneder efter 2. dosis.

Revaccination første gang efter 5 år og herefter hvert 10 år.

Hvis man har gennemført børnevaccinationprogrammet, så har man fået de første 4 doser.

Dækning

Før arbejdet kan påbegyndes, skal medarbejderen have fået mindst to vaccinationer med minimumsinterval på 4 uger. Arbejdet kan påbegyndes 2 uger senere. Når 4 doser er givet, så er man dækket i 10 år.

Polio er en virussygdom, som kan give lammelser. Sygdommen er sjælden i Danmark, men virus ses i forurenet vand, som spildevand.

Vaccination med 3 doser med og opfølgende revaccination.

Interval

Anden dosis gives 1 måned efter første dosis. Tredje dosis gives 6 måneder efter 2. dosis. Revaccination gives 4 år efter 3. dosis.

Dækning

Beskyttelsen er livslang efter 4. dosis.

Arbejdet kan på begyndes, når medarbejderen har fået to doser.

Spildevandsvaccination priser

På virksomheden:

Navn Pr. dosis på virksomheden
Stivkrampe 380 kr.
Hepatitis A 720 kr.
Polio 449 kr.

På valgfrit apotek:

Navn Pr. dosis på apoteket
Stivkrampe 380 kr.
Hepatitis A 720 kr.
Polio 420 kr.

Ofte stillede spørgsmål

Hepatitis A er en smitsom leverbetændelse, der kan overføres gennem forurenet vand eller fødevarer, især i forbindelse med arbejde med spildevand. Vaccination anbefales kraftigt til personer i risikojobs, såsom dem, der arbejder med spildevand. Efter første dosis opnås næsten 100% beskyttelse i et år, og efter anden dosis, som anbefales mellem 6-12 måneder efter første, opnås langvarig beskyttelse på mindst 40 år.

Stivkrampe kan opstå, hvis bakterier fra jord eller forurenet materiale trænger ind gennem sår eller rifter. Det er en alvorlig sygdom, der kan være livstruende. Arbejder man med spildevand eller i miljøer med risiko for sårkontakt, skal man sørge for, at ens stivkrampevaccination er opdateret.

Beskyttelsen varierer afhængigt af vaccinen. Hepatitis A-vaccinen giver beskyttelse i mindst 40 år efter fuld vaccination, hepatitis B i mindst 30 år, mens stivkrampe- og poliovaccination skal vedligeholdes med en booster hvert 10. år. Vi hjælper gerne med at holde styr på, hvornår det er tid til opdatering af vaccinationerne.

Download folder

Download vores folder med information om vaccination på apoteket og virksomhedsadresse.
Vores foldere findes på dansk og på engelsk.